Forside    Program    Logbog    Blind passager    Billeder   
 

Logbog

Den 20. maj, København

Omkring kl. 04:30 rundede vi Kronborg, der var dog ikke så meget overskud i os, at vi kom op og så det. Klokken 6 var vi kommet i tøjet og klar til at indtage det sidste måltid på skibet, mens vi sejlede i havn. Lidt før 7 lagde vi til i Københavns Frihavn, og fra vores balkon kunne vi se Lillian og Frank på kajen, hvor de stod og vinkede med flag, mens det enorme skib gled ind mod kajen.

Efter en lille times tid havde myndighederne godkendt det hele, og første gruppe fik lov til at gå i land. Kort efter var det vores tur til at gå planken ud og tage den sidste landgang.

21 dages eventyr var slut, og efter en tur forbi Sorgenfri, gik det hjemad mod Holsted. Det var dejligt at komme hjem og blive forenet med hundene igen, der alle har haft det godt.

Nu skal vi nyde gode danske ting, rugbrød med leverpostej, frisk mælk og sprøde rundstykker, mens vi kan se tilbage på en fantastisk bryllupsrejse, hvor vi blev beriget med en niece og kort før landgang fik nyheden om at Hanne og Poul havde fået en søn.

Tak for alle de dejlige hilsner undervejs. Skønt!

Den 19. maj, på havet mod København

Sidste dag på havet og tid til at pakke sammen. Inden midnat skal vores kufferter være pakket og stå på gangen, så de kan blive bragt i land når vi når København. Kufferterne hives frem fra gemmerne under sengene, og langsomt tømmes skabe og skuffer. Det der har været vores hjem de sidste 3 uger, skal snart være klar til at tage imod et nyt par på nye eventyr.

Klokken 17 samles alle Albatosser til et glas champagne for at takke af og sige farvel. En sidste middag ved bord 525 blev indtaget mens vi passerede Skagen. Efter middagen var det tid til at gå i teateret hvor besætningen optrådte med sang og dans. Den sidste cocktail nydes i loungen inden det er tid til at gå i seng, og få et par timers søvn inden den store landgang.

Den 18. maj, Dover

14 dages spænding blev endelig udløst da beskedden kom hjemmefra. Vi er blevet beriget med en niece. Stort tillykke herfra og velkommen til verden. Vi glæder os til at se dig.

Dover, sidste stop på turen inden København. Efter en hyggelig morgenmad i selskab med to amerikanske pensionister, der komplimenterede os for vores engelsk-kundskaber..., var vi klar til at drage ud på et nyt eventyr.

Ingen udflugter, blot udforske byen på egne fødder. Da vi først havde vænnet os til at bilerne kom fra den forkerte side i rundkørslen, havde vi en hyggelig dag i den engelske fiskerby. Som det sig hør og bør, sluttede vi turen af med en gang fish'n'chips på en lokal bule.

En lang og begivenhedsrig tur er snart slut. Vi er begyndt at glæde os rigtig meget til at få dansk grund under skosålerne. Vi har en dag på søen foran os i morgen, inden vi skal gå planken ud onsdag morgen.

Den 16. maj, La Coruña

Der var dømt vækkeur fra morgengry. Vi ramte byen (hvor AaB scorede 3 mål i Champions League) tidligt, og vi skulle stille til morgensang kl. 8:15. Nej, men på programmet stod et besøg nordpå til Spaniens vigtigste religiøse sted, Santiago de Compostela. Stedet er på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og mange pilgrimsrejser ender her.

Efter det kulturelle indslag var der tilbage i La Coruña lige tid til at klemme en shoppetur ind inden vi gik på åbent hav. Farvel til Spanien, nu sættes kursen mod Englands kyst, hvor Dover i overmorgen er sidste stop på turen inden vi runder Kronborg.

Den 15. maj, Vigo

Så blev det Spaniens tur til at få besøg af en stor båd. Vi tog os en ordentlig skraber ovenpå en vippende nat, og vågnede som vi lagde til kaj i en store havneby Vigo.

Et par timer i byen blev slået ned med en stor fadbamse og en velvoksen T-bone-steak, så er der morgenmad! Efter middag var vi på tur med Albatros, vi besøgte en lille galicisk landsby, Combarro. Desværre ramte vi midt i siestaen, og det var småt med liv i byen.

En vingård kom forbi, her fik vi en rundvisning, og skulle naturligvis smage på varerne. Herefter var det tid til at vende tilbage til båden, det er med at passe tiden hvis man vil med sine kufferter hjem.

Vi er faldet over en lille opgørelse over nationaliteter ombord. På skibet er der plads til lidt mere end 3000 passagerer. Vi er på dette togt 2004 gæster fordelt på 26 lande. Tyskere er der flest af, 1101 styk af germansk afstamning. Hernæst danskere med 167. Så følger USA med 146, Australien med 106, Storbritanien med 97, og Italien med 86.

Den 14. maj, Lissabon

Så sidder vi atter på vores balkon. Fødderne er trætte og det er resten af kroppen også ved at være. Vi lagde til kaj kl. 09.30, en time før planlagt, vi havde også god medvind resten af turen over Atlanten. Vi har nu krydset Atlanten, og er blevet landfast med kongeriget.

Vores guidede tur startede først kl. 14.00, så vi havde formiddagen på egen hånd. Den blev brugt på en gåtur i de små gader, inden vi ved 13.00 var tilbage på båden, hvor vi fik en hurtig frokost. Herefter steg vi på bussen og blev kørt rundt i byen. Vi så en kirke med kloster fra 1502, Jeronimo, imponerende at man dengang kunne bygge noget så storslået der stadig står i dag.

Derefter gik turen til Belém tårnet og videre til Søfarernes monument. Turen sluttede i centrum, hvor vi havde lidt tid på egen hånd, til lidt powershopping i gågaden.

Vi stævner nu nordpå med kurs mod Spanien, hvor Vigo står for tur i morgen.

Den 13. maj, på havet mod Lissabon

Dagen i dag blev brugt på afslapning, afslapning og så lidt mere afslapning, inden vi trak i gallatøjet og gik ned for at hilse på kaptajnen. Vi havde fået en særlig invitation til cocktail af kaptajen. Vi var så ikke de eneste, så vi kunne dårligt nok se ham og de andre officere, og folk snakkede så meget og højt at det næsten også var umuligt at høre hvad der blev sagt.

Partiet var for bryllupsrejsende og gengangere (ikke i ægteskab, men i krydstogt), og til de mest flittige (stadig i krydstogt) var der gaver. Dem der havde flest ture med MSC på bagen var oppe på 49 (og MSC er et meget ungt selskab inden for krydstogt's) så vi mangler lige et par stykker for at nå derop.

Bagefter var der gallamiddag inden vi sluttede af i teatret med "Singing under the moon". For en gang skyld skulle vi ikke sætte uret en time frem i nat, så vi fik ikke tyvstjålet en time af vores skønhedssøvn.

Den 12. maj, på havet mod Lissabon

Netop stævnet ud af Ponta Delgada, hovedstaden på Sao Miguel, den største af 9 øer i portugisiske Azorerne. Det blev til knap et døgn på øen. Dagen i dag gik hovedsagelig med en bustur rundt på øen, med udsyn over vulkankratere og vulkansøer. Desværre blev udsigten lidt hæmmet af tunge og lavthængende skyer, men vi var der...

I går aftes spadserede vi rundt i Ponta Delgada og indsnusede stemningen. Det var en dejlig befriende kontrast til New York, stille og hyggelig uden flere biler end vi kunne overskue. Vi indtog sen aftensmad på en af de lokale, Stella fik husets bøf, Henrik gik ombord i en haj (den var stegt)!

Selv om Azorerne tilhører Portugal og dermed Europa, mangler vi nogle sømil inden vi for alvor har krydset Atlanten og bestået den store Atlanterhavs-prøve. Hvad tidligere søfarere brugte måneder på, regner vi dog at klare på en halvanden døgns tid, næste jord under fødderne er Lissabons torsdag med planlagt ankomst 10:30.

Så skal det da lige indsparkes at Stella nu rent faktisk kan bevise at delfinen finnes (findes). Hun har med stor tålmodighed spejdet ud over havet, og på vej ind til Azorerne har hun præsteret et par mesterskud (med kameraet...) Vi opdaterer med billeder når vi kommer hjem.

PS. Skal der ikke snart leveres nogle babyer i Danmark?

PPS. Hvordan går det med AaB?

Den 10. maj, på havet mod Azorerne

Søens folk (og dem der sejler) sender her på mors dag tanker hjem til Danmark. Vi nærmer os stille og roligt fædrelandet, både i sømil og i tid. Hver nat stiller vi uret en time frem og er pt. på GMT -1. Der bliver ingen jetlag hjemad.

Vi har haft god vind i sejlene her på skuden. Ikke at det vipper (meget), men vi rammer Azorerne før tid. Planlagt ankomst er rykket fra tirsdag morgen til mandag aften. Det betyder flere timer på øen, det er vi meget tilfredse med.

Vi har det fantastisk her ombord, men er også begyndt at glæde os meget til at opleve Azorerne. Stella bruger en del tid på at kigge ned i vandet, hun mener at se delfiner, spækhuggere (og spøgelser...(Henrik er stadig ligeså bleg, som da vi tog afsted...))

Vi indtager aftensmaden på Restaurant "Villa Borghese". Man har fast bord og fast tid, vi spiser på "2nd seating" kl 20:30. Dermed spiser man jo med de samme mennesker hver aften, vi har det smadderhyggeligt med 3 andre danske par. I går var vi blevet enige om at flotte os og havde bestilt bord på en lidt mere eksklusiv restaurant. Mums, nam-nam, og sikke et måltid!

Efter maden er der underholding. Gårsdagens bestod bla. i at kåre "Mr. Orchestra", og lange Henrik fra Holsted var da et af de bedste bud. Efter lidt strippertisser-sjov måtte han forlade showet med en solhat...

Den 8. maj, på havet mod Azorerne

Efter et par hektiske dage i storbyen er det lækkert at sætte tempoet ned. I dag er 2. hele dag på vandet af ialt 5, inden vi rammer Azorerne efter planen den 12. maj kl. 8:00.

På vej tværs over Atlanten nyder vi livet på skibet. Det er lidt svært at forklare, men det er et liv i overdreven luksus. Maden har vi været inde på, og ja, vi sulter ikke. Her er masser af aktiviteter ombord. Hver dag udgives dagens program, hvor der er nye shows, workshops, foredrag. Hver gang du vælger én ting fravælger du tre.

Vi har været til vores første af tre massage-aftaler. Tak for kaffe, det var lækkert. Ømme New York-fødder fik en tur, ja hele kroppen blev æltet godt og grundigt fra hinanden og sat på plads igen.

Den 6. maj, 2. dag i New York

Vores 2. dag i "æblet" i betydeligt bedre vejr. Vi tog hinanden i hånden og slendrede ud i byen uden nogen bestemte planer. Vi havde en super dag, gik en del, kørte lidt i taxa, sad på café og betragtede livet i byen, gik lidt mere. På vej ned ad Broadway udbrød Stella i nogle strofer, nu har hun sunget på Broadway.

Området i Lower Manhattan omkring Wall Street var meget fascinerende, og der brugte vi en del tid. Smalle gader, næsten ingen trafik og masser af liv. Verdens største storcenter Macys, gik ikke ram forbi. Kolding Storcenter, go home. Rygterne om vores ankomst må ha' cirkuleret, i hvert fald kiggede Victoria Beckham forbi.

Kl. 16:30 var seneste check in på båden, og kl. 17:00 var det bye bye N.Y. Det var noget af en afsked. Til tonerne af "It's time to say goodbye" stod vi på dækket, mens vi gled ud af Hudson River. Helikoptere cirklede omkring os, og vi vinkede pænt farvel til den gamle dame, og tog selvfølgelig et enkelt billede af hende. Hvis antallet af vabler, beskriver hvor meget vi fik ud af N.Y. så fik vi rigtigt meget ud af byen, har til sammen så mange vabler, at vi har opgivet at tælle dem.

Den 5. maj, 1. dag i New York

Så rundede vi Hudson River og Frihedsgudinden. I diset vejr gled vi forbi hende, og lagde til kaj ved 48th Street. Vejret er ikke alt for godt, det var en kold fornøjelse at stå ude på balkonen og se på gudinden (ikke Stella). Så det lange tøj kom frem af gemmerne, selv strømperne har vi været nødt til at pakke ud og tage på.

Dagens program bestod primært af en guidet bustur gennem Manhattan. Vi nævner i flæng Central Park, Rockefeller Center, Empire State Building, Ground Zero, Wall Street, Broadway. Chinatown, Brooklyn Bridge, Times Square... Been there, done that. En fascinerende by, hvor man tager sig selv i hele tiden at kigge opad (ikke Henrik). Kors, de er jo tossed' med skyskrabere, mere end i Holsted :-)

Vi fik mulighed for at sikre os billetter (tarteletter) til en forestilling om aftenen på Broadway. Vi blev hurtigt enige om at nu vi var her alligevel... Så aftenen blev indledt med "Guys and Dolls" på Nederlander Theatre. Det var en oplevelse! Ingen af os kendte stykket i forvejen, men vi var hurtigt væk i historien.

Efterfølgende spiste vi sen aftensmad på "The Red Lobster", mums og tak for i aften... Trætte i taxa tilbage til skibet og godnat.

Den 4. maj, på havet mod New York

Sidste hele dag på havet inden vi når N.Y. Det blev dagen hvor der kom lidt ekstra i kassen, da Stella var så heldig at vinde 100 dollars i bingo, og hvor hun også så en delfin springe lige ved siden af skibet. Hvad Henrik lavede? Det vides ikke med sikkerhed.

Vi har været i SPA-afdelingen og bestilt massager, tre forskelllige slags fordelt på resten af turen. Det skal nok blive dejligt med første omgang efter et par dage i N.Y. Massage med lune sten, ja alt skal jo prøves.

Det er vores første dag med regn og overskyet, så solbadning bliver det ikke til meget af. Vejrudsigten for N.Y. er heller ikke for god, så det bliver nok det lange tøj vi skal finde frem.

Den 3. maj, på havet mod New York

Så er første hele dag på havet ved at være slut. En dag med begivenheder. Bedst som vi følger en quiz blandt passagerne, bliver alt afbrudt af cruise-lederen med en vigtig meddelelse. En passager er blevet dårlig, så skibet har ændret kurs tilbage mod Florida. Senere afbrydes alt igen, en helikopter er på vej efter den dårlige passager, så alle bedes forlade de øverste dæk og gå indenfor.

Det er meningen kaptajnen skal byde velkommen senere på aften, men dette overtages af cruise-lederen, da kaptajnen og officere er travlt beskæftiget på broen. Efter at have været forsinket flere gange, kommer helikopteren, mens vi sidder i teatersalen til velkomst. To skærme kører ned så vi kan se helikopteren, og til klapsalver fra salen, bliver den dårlige passager hejst op i helikopteren og fløjet væk.

Med den dårlige passager fragtet afsted mod sygehuset, kunne aftens forestilling begynde. ”Midnight in Paris.” Hver aften er der underholdning flere steder på skibet, så det skulle nok være muligt at finde noget for enhver smag.

Da vi har bord ved den sene servering, kl. 20.30, er vi i teatret inden spisningen. I dag var gallaaften, så det var på med stadstøjet. En sjov tradition, noget man holder ved, ligesom man ikke kommer i restauranterne i shorts, badetøj eller bare fødder.

Jetlaget er begyndt at have lagt sig, vi har nu sovet helt til kl. 7:19 i dag, så inden længe ender det nok med at vækkeuret skal sættes til, så vi kan nå at komme op inden vi skal i land.

Det kniber stadig med at finde rundt på skibet, men med de ekstra omveje det giver, så forbrænder vi lidt af alt den mad der hele tiden er klar til at blive smagt. Der er mad hele tiden, mere eller mindre kun afbrudt af korte pauser til at gøre rent og skifte fra morgen – middag – aften – og så lige nat, for hver aften kl. 23.00 er der en lille snack, i dag bestående af ”chokolade”, det måtte vi da lige smage på, selvom det ikke var sult der plagede.

Den 2. maj, ombord på MCS Orchestra

Hvis dagens log bliver noget vollapyk, så beklager vi. Den er skrævet med en lille skid på. Da vi kom ombord, var den en hilsen til brudeparret ledsaget af en flaske champagne. Forhåbenligt er skiden fordampet når dette kommer online, for vi skal have et pass til internettet, og det orker vi altså ikke at skaffe i aften, så det må vente til i morgen.

Inden vi nåede hertil, startede dagen med at få pakket vores ting. Tiden driller stadig lidt, men i dag sov vi da helt til kl. 5. Vi kunne godt mærke der var kommet flere Albatosser, for der var laaaaaaaaaaaaaang kø til morgenmaden, men vi fik da noget i skrutten. Så tjekkede vi ud fra hotellet. Inden vi kørte mod båden, var vi et smut rundt i Miami og se på herlighederne.

En lille spadsuretæer i sandet på Ocean Drive, en køretur med Art Deco bygninger, forbi øen hvor de kendte har deres kæmpe huse, forbi et møg fint hotel der p.g.a. krisen ikke havde det så godt som luksushotel og i stedet fandt på at bruge svømmmepølen til noget, og Weissmüller slog sin verdensrekord der (lyder det korrekt?) og en tur gennem Lille Havana var noget af det vi tilbragte tiden med.

Efter et stop, hvor vi fik lidt at spise, gik turen til havnen hvor skibet ventede. Modsat flyveren, gik det hurtigt med at komme gennem tjek og kontrol, fotografering og ombordstigning, så midt på eftermiddagen havde vi fundet vores kahyt.

Kl. 17.00 var der redningsøvelse....Alle mand til pumperne! På med redningsvesten og ned på dækket, ingen panik og det er kun en øvelse. Så skulle vi møde et isbjerg, så ved vi hvor redningsvesten og bådene er (udover balkonnen, og vi er ovenpå en redningsbåd, hvor nemt kan det lige blive)

Aftensmaden er lidt speciel. Vi har et bestemt tidspunkt og et fast bord, og her spiser man så hver aften. Man vælger maden fra en menu, men skal kun betale for drikkevarer. Vi har bord sammen med 6 andre fra Albatros, og selvom vi er i den yngste del af selskabet (var der nogen der sagde pensionistklub?) så havde vi det nu sjovt under middagen. Går man sulten i seng, så er det ens egen skyld, der er mad til rådighed mere eller mindre hele tiden, det er bare at gå ud og finde det.

Der sker noget på båden hele tiden. Et eller andet sted er der noget i gang, det største problem er at finde det, for det er noget af en skude vi er kommet ombord på, så de første par dage skal nok lige gå med at finde fra kahytten og til maden, så finder vi nok noget mere med tiden.

Nu er det blevet sengetid, så vi kan være friske til morgendagens udfordringer, rent afslapning med nogle af skibets aktiviteter, hvis vi da kan finde dem.

Den 1. maj, Miami.

Så nåede vi til Miami! Vi var ikke engang kommet ud af Danmark, før Stella blev valgt ud og kropsvisiteret, for bagefter af blive spurgt af paskontrollen, hvor rejsen gik hen.... I London var det Henrik der stod for tur. Da han gik gennem kontrollen, bippede den, så han blev lige tjekket en ekstra gang med håndscanner, og ifølge scanneren har han metal i underbenene, men de slap ham igennem. Tålmodigheden blev for alvor sat på prøve da vi skulle ind i USA. Det tog en time at komme igennem paskontrollen med fingeraftryk og irisscanning, hvorefter vi måtte vente en time mere på, at resten af gruppen kom igennem.

Endelig, efter en lang dag, kunne vi tjekke ind på vores hotel, et dejligt værelse med en lækker seng var lige hvad vi manglede. Man skulle så tro at vi kunne sove rigtigt længe, men allerede kl 04.30 var Stella lysvågen, men det svarede selvfølgelig også til at klokken var 10.30 derhjemme. En times tid senere var Henrik også vågen, og det var umuligt at falde i søvn igen, så dagen startede tidligt. Maven kører også stadig på DK-tid, så den var sulten, og der var lang tid til kl. 8.00 og morgenmad.

Efter morgenmaden var vi klar til turens første højdepunkt, turen til The Everglades. Allerede på turen derop fik vi set alligatorer i kanalerne. Vores guide havde forberedt os på, at vi muligvis ikke ville få nogen at se, da man ikke med garanti kan finde nogen i Guds frie natur. Den planlagte tur i sumpbådene måtte ændres, da vandstanden var for lav til at de kunne sejle ud i de store både. I stedet kørte vi til et andet sted, hvor de havde mindre både, og her fik vi en herlig tur. Der var alligatorer og fugle, og de var tæt på, men vi kom i land med alle lemmer i behold og en oplevelse rigere.

Eftermiddagen havde vi til at udforske byen på egen hånd, så vi tog en taxa til Miami Seaquarium, stedet hvor du kommer tør og går hjem gennemblødt. Her så vi shows med sæler, delfiner og en spækhugger. Det er facinerende hvad de kan få de dyr til. På vej hjem kørte vi ad Ocean Drive, hvor de rige og berømte kommer for at blive set, ligesom det vrimler med turister. Desværre så vi kun turisterne, men måske vi er heldige i morgen, når vi på vej til båden, skal på rundtur i byen og igen køre ad Ocean Drive.

Nu er vi så hjemme på hotellet igen, med trætte fødder og en på opleveren. Kroppen har ikke helt vænnet sig til den nye tid, og mener det er sengetid, selvom det kun er spisetid her, så vi må hellere lætte måsen og gå ud og finde noget aftensmad, og hvis vi kan slæbe os længere væk, se lidt mere på området.